16. december - origami-ballon

Du kan finde en udførlig guide til at folde ballonen her.

Jeg brugte almindeligt printerpapir med en blyantstegning, så tegningen kun kan ses når ballonen er pustet op og holdes op mod lyset.

Jeg foldede ballonen ud igen mellem trin 5 og 6 i guiden, så jeg kunne se hvor jeg skulle tegne. Det er et forholdsvist smalt stykke, for både siderne og forenden (hvor man puster) består af mere end et lag papir, så man ikke kan se igennem. Man tegner selvfølgelig på indersiden af ballonen.

Og så foldede jeg jo ballonen igen, da jeg var færdig med at tegne, ing.

Man kan også putte et lille LED-lys i, og så kan man se tegningen når det bliver tændt. Eller man kan lave en hel lyskæde med balloner i forskellige farver, hvis man er mere tålmodig end mig, og ikke har små børn, der spiser og krøller papiret i stedet for at kigge på det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.