10. december - usynlig nisse

Altså, det behøver selvfølgelig ikke være en nisse, hvis du hellere vil tegne noget andet.



Trin 1
Tegn din figur. Det duer ikke med alt for mange krummelurer, for man kommer kun til at se den i silhuet.

Trin 2
Klip din figur ud - men husk at det er "negativet" du skal bruge, så du er nødt til at klippe den ud i et stykke.

Trin 3
Placer din nyklippede skabelon hvor din usynlige tegning skal være, og "farv" den med stearin. Vær omhyggelig med at holde skabelonen fast, så kanterne bliver skarpe, og sørg for at der ikke er nogen huller (lad forsigtigt fingeren glide hen over tegningen - du kan tydeligt mærke hvis der er steder uden stearin). Jeg brugte et helt almindeligt staerinlys, hvor jeg havde klippet vægen af, men alle slags dur.

Trin 4
Farvelæg figuren jævnt med en farveblyant. Tada!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.