December var ret meget Måneden fra Helvede, med et lækkert mix af sygdom, afbrudt nattesøvn, julestress og
surhed, og jeg var oprigtigt glad da den var overstået. Nul flere planer og udsigt til en ekstra lang friuge til Manden (noget med at de ikke må bruge ferie i julen, fordi arbejdsplanen så bare aldrig går op, og han derfor byttede nogle vagter så han havde fri juleaften, men fordi de ikke må arbejde mere end syv dage i træk blev han nødt til at lægge feriedagene i den anden ende i stedet #velkommenidetoffentlige). Nåmn, så startede Manden da lige omtalte ferie med at lægge sig syg, og derefter smitte mig og så var
jeg syg, og så havde vi én dag til at være raske og voksne sammen mens Barnet var i vuggestue, inden det var Frifredag og lang weekend, fordi vi er sådan nogle skide hippie-overskudsforældre, der insisterer
insisterede på at Gryntegrisen kun skal være i institution fire dage i ugen, og så...SÅ blev Gryntegrisen syg. Med feber. Så hun var hjemme mandag og tirsdag (hvor hun set i bakspejlet så meget skulle have været afsted) og så var hun fi.nal.ly i vuggestue onsdag, på trods af, at det normalt ville være den ugentlige fridag, men det var der slet ikke nogen der orkede, så hun kom afsted og alle havde en fest (og med "fest" mener jeg at de voksne splattede totalt ud i sofaen og så James Bond og åd slik). Og ved I hvad der så skete i går, hvar, hvar? Kan I gætte det? Rigtigt. Vuggestuen ringede en time (!) efter jeg havde afleveret. Suk.
Vuggestue Voksen: "Gryntegrisen har fået det der hånd-, fod- og mundsyge, så du skal ringe til lægen og komme og hente hende"
Mig: "(suk) Ok, jeg kan være der om en times tid..."
VV (lettere bebrejdende): "Ikke før!?"
Jeg tog selvfølgelig min smilende telefonstemme på og lovede hende, at jeg nok skulle komme så hurtigt jeg kunne, men det jeg i virkeligheden havde lyst til at sige var "Undskyld mig, men er du sød at tale pænt? Selvfølgelig kommer jeg snarest og afhenter mit barn, men der kan være mange ganske gode, gyldige og helt plausible grunde til jeg ikke står ude i vuggestuen om fem minutter. Ikke at det egentlig kommer dig ved, men disse grunde kunne være, men er ikke begrænset til;
- Jeg er ude at løbe/gå/cykle og er derfor en times transport væk
- Jeg er taget ind til Odense og kan ikke komme tilbage hurtigere end den offentlige trafik tillader
- Jeg er på arbejde, og er nødt til at afslutte nogle opgaver inden jeg kan tage afsted
- Jeg havde andre aftaler, som jeg først skal ringe og aflyse
- Jeg er lige i bad
- Jeg står omme i Føtex med favnen fuld af letfordærvelige varer som jeg lige går hjem og stiller i køleskabet først"
Den virkelige grund var jeg lige havde brug for noget mad og en kop varm te, og ti minutter til at sunde mig og finde Overskudsmor frem, inden jeg tog mit våde overtøj på igen, for at hente Barnet til den sjette (!) hjemmedag på en uge. Og forstå mig nu ret.
Selvfølgelig smider jeg hvad jeg har i hænderne, hvadenten det er varm te, den store lottogevinst eller to originale Ming-vaser, hvis det er alvorligt og/eller akut. Selvfølgelig. Men. "Dit barn har måske (måske!, red.) fået en ganske ufarlig sygdom, men virker ellers rask og glad," får mig altså ikke til at spurte igennem vind og blæst på tom mave. Sorry. Høj feber, opkast, skadestue eller helt utrøstelig gråd, så er jeg der selv-fucking-følgelig på 10 minutter (med mindre jeg er inde i Odense og skal have det til at passe med den !/!&#&/# offentlige trafik, men i så fald ringede jeg nok til Manden og bad ham stå op og spurte igennem regnen i nattøj på tom mave).
Men som sagt smilede jeg bare ned i telefonen og ringede så ned til lægen, som er verdens bedste lægehus, der altid (som i
altid) har en akuttid hvis der drejer sig om ens barn.
Mig: "Hej, jeg ringer fordi min datters vuggestue lige har ringet og sagt hun har hånd-, fod- og mundsyge..."
Sekretæren (tørt): "...mener de..."
Mig: "*fnis* Ja. Men de bad mig i hvert fald om at få en tid nede hos jer"
Sekretæren (fuldstændig forstående): "Ja... kan I være her 12.10?"
Da jeg kom ud i vuggestuen var Gryntegrisens kontakt-pædagog der, og hun var meget mere "der er ikke noget der haster"-agtig, og min mistanke om at VV ikke kan lide mig blev forstærket. Da jeg nævnte det for Manden senere, sagde han at det ikke bare var mig, og hans teori er at hun bare ikke kan lide forældre. Ha. Nå. Sidespring. Det viste sig at 12.10 var Verdens Dårligste Tidspunkt til en lægeaftale, for Gryntegrisen holdt sig ikke vågen og fik derfor kun 35 minutters middagslur (og nægtede selvfølgelig pure at sove mere efter vi kom hjem). Og det føltes som spild af tid med den lægeaftale, for lægen konstaterede jo bare, at, ja, det er hånd-, fod- og mundsyge, det er der ikke noget at gøre ved, men det er ikke farligt og så længe hun ikke har feber må hun gerne komme i institution.
Så... jeg ringede til vuggestuen og sagde "Hun kommer i morgen, for hun har det fint og lægen sagde ok", men det fik åbenbart systemet til at bryde helt sammen, for nogle af de
andre børns læger havde sagt de skule blive hjemme. Så jeg ringede ned til lægen igen for at dobbelttjekke (come.nu.on.altså, det er en fuldstændig almindelig og ufarlig børnesygdom vi snakker om), og den søde (og opgivende, men meget forstående) sekretær henviste til sundhed.dk, hvor der (surprise!) står at barnet må komme i institution når bare der ikke er feber. Jeg afleverede Barnet i vuggestue i dag.
Jeg ved ikke om det bare er mig der er mærkelig? Jeg er godt klar over at jeg er ualmindelig lidt pylret når det drejer sig om sygdom, og jeg har et barn, der aldrig har været sådan
rigtigt syg, så vi blev bekymrede. Men er det mig der er urimelig når jeg tænker at det virker fuldstændig åndssvagt at insistere på at børnene skal holdes hjemme (selvom de er glade og sygdommen ikke generer), når det drejer sig om en sygdom der 1. er helt ufarlig, 2. alligevel har smittet inden udbrud, 3. langt de fleste børn skal igennem. Er det bare mig der er træls og smittegruppe-agtig hippiemor, der tænker at det da er nemmest hvis de bare alle sammen savler på hinanden, så vi kan få en uundgåelig omgang sygdom overstået med det samme?
Nå, det blev vist lidt langt og ligegyldigt. Rundstyk. Men jeg kunne rent faktisk godt tænke mig jeres indspark.
