torsdag den 16. december 2010

Historien om en iPhone

Da jeg skulle hjem til min brors fødselsdag, var det den weekend det sneede så meget. Jeg stod i 1½ time på Middelfart station og pissefrøs indtil der var en af mine medpassagerer der langt om længe fik overbevist DSB om at NU måtte de godt sende en taxa. Af kompromis-årsager (så alle kunne være med samme taxa) blev jeg sat af i Bramming, så min mor og bror måtte ud og hente mig i bil klokken halv to om natten.

Inden vi (endelig, endelig) stiger ud af bilen hjemme i mine forældres indkørsel siger min mor "jeg har fået ny arbejdstelefon" Min trætte hjerne husker noget om at det havde hun vist sagt noget om at hun skulle have, og jeg tænker at så kan hun endelig holde op med at bruge den åndssvage samsung som kun kan ringe og skrive sms'er. Uden farve.

"Hvad har du så fået for en?" spørger jeg og min mor fniser skadefro (min mor har sådan et "hi-hiii" grin, som er ret sjovt på den fede måde) og jeg kan godt mærke hvor det bærer hen. "En iPhone...? Har du FÅET en iPhone?"

"4" konstaterer min bror tørt

Min mor, mere skadefro end nogensinde over at hun ENDELIG har fået skovlen under sine gadget-glade børn "Ja, og jeg må bruge den privat også. Men den drillede, og der er noget med sim-kortet så jeg kan ikke ringe fra den, så jeg var lige ved at sige at jeg hellere ville beholde den gamle" Min bror og jeg er på dette tidspunkt nærmest hysteriske af grin i ren vantro.

Der er mange ting min mor ikke forstår, teknik-mæssigt. Fx havde hun slet ikke tænkt over at selvom hun ikke kunne bruge iPhone som en telefon før hun fik et nyt simkort, så kunne hun sagtens bruge den til alt andet (måske havde hun slet ikke rigtigt tænkt at iPhone kunne bruges til alt det andet) Men hendes tre børn HAVDE tænkt på at trådløst netværk og ny (lækker, lækker, lækker) iPhone var en rigtig god kombination, så undertegnede og Søsser brugte en hel dag på at downloade apps og gøre telefonen mor-brugervenlig. Jeg vil slet ikke komme ind på min fars nærmest hysteriske anfald over Apple Store's kreditkort-politik (som han PS faktisk har ret i SUCKS), som vi valgte at ignorere - min søster er heldig at have ældre søskende med eget VISA/Dankort. Vi brugte 6kr (hele SEKS KRONER) og ligeså mange timer på det geniale Angry Bird-spil.

Og så siger min mor pludselig "det er også det alle de andre på arbejde spiller - hvorfor er det så sjovt?" hvorefter vi overlader iPhone og Level 1 til min mor og efter hun har skudt et par grønne griser fniser hun og siger igen "Men hvorfor er det så sjovt?" Hmmm

Indtil videre er det vist også mest min søster der har haft glæde af den telefon, og sidst jeg snakkede med min mor kunne hun fortælle at hun bare havde ladet iPhone blive hos teknisk afdeling i Kolding (hvor der vist er noget hovedkontor) indtil de havde ordnet det så hun kunne ringe fra den.

"Din søster sagde også: Har du ladet den blive i KOLDING? - men jeg gider ikke når det ikke virker, og så bruger jeg bare min gamle telefon så længe"

De kommer på julebesøg på søndag. Jeg er spændt på om iPhone er med.

3 kommentarer:

  1. Ak ja, ungdommmen er spildt på de unge og iPhones er spildt på de ældre. Jeg står stadig i kø til min. De er åbenbart udsolgt på landsplan.

    SvarSlet
  2. Fin fortælling, og god beskrivelse af din mor, der slet ikke er imponeret. Dybest set har hun vel ret. Når den ikke kan ringe, hvad hulen (Har kun 3'eren)

    SvarSlet
  3. Julie: Hvis ikke det var en arbejdstelefon havde min mor nok en til salg! Haha

    Men for en god ordens skyld må jeg nok hellere sige at min mor ellers er god nok (og hun er blevet meget bedre til det der computer end for fx 3 år siden)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.